Teknikmodul midtbord

Teknikmodul midtbord

Pris fra 4.092,00 DKK

(ekskl. moms)

Teknikmodul til fremføring af installationer

Bordplader kan monteres på begge sider på bærerammer

Vælg højde og modulbredde

Vælg type
Teknikmodul til midtbord


Teknikmodul til midtbord

Modulet er udført i stålrammer med aftageligt frontpanel og er beregnet til fremføring af installationer, der kan føres skjult og samtidig tilgængeligt.

Teknikmodulet er forberedt for påmontering af bærerammer, der bærer bordplade og underskabe. Det giver en fleksibel møblering, idet underskabene kan forskydes sidelæns inden for modulet, og bærerammen kan monteres i flere højder, så en stående arbejdsplads kan ændres til en siddeplads.

Modulerne leveres med endelukning (gavl) eller åben side til sammenkobling med næste modul. Fronten er en panelplade med hvid laminat, der har fingerhuller og kan løftes af uden brug af værktøj. 

Har du brug for et modul i et "skævt" mål kan vi producere det efter aftale.

Teknikpanelerne skal lukkes med en topplade foroven, som normalt er en 30 mm plade med højtrykslaminat, men toppladen kan også være en del af bordpladen.
Den kan også vælges i andre materialer, og drypkopper kan indbygges.

 

Teknikmodul med bærerammer på begge sider. Her har bordet har fast højde, da bordpladerne samles på midten.
 


 

Stålkonstruktion til teknikmodul forberedt for installationer

Montering af teknikmoduler

Modulernes stålrammer opstilles og boltes i gulvet. Herefter kan el, vvs og ventilations-installationer føres gennem rammerne, og rør kan fastgøres i konstruktionen. Skal der være vaske og drypkopper i bordet, monteres de sammen med det åbne rammesystem og forbindes til vand og afløb.

Til sidst monteres panelpladerne og bærerammer og underskabe hænges på.

Det er altid muligt at komme ind til stophaner mm. i konstruktionen - panelpladerne er nemme at tage af.


 

Integreret hæve-sænke bord

Option: Det er muligt at indbygge hæve-sænkestel skjult i panelet eller bygge et hæve-sænkebord beregnet for vægmontering uden på teknikmodulet.

Ved fuldstændig integration får du en stilren og rengøringsvenlig løsning, men motorerne tager plads op i modulet. Er der mange installationer, er det mest optimalt at montere hæve-sænkerammerne udenpå.

Kontakt os for afklaring af mulighederne.
 

Teknikmodul med integreret hæve-sænke funktion: bærerammerne kan højdejusteres elektrisk

 


 

Hæve-sænkebord påmonteret

Påmonteret hæve-sænke bord

Elektrisk højdejustering kan også bygges uden på teknikmodulet.

Herved bliver det muligt at flytte hæve-sænke rammen til andre placeringer på et teknikmodul, da alle moduler er forberedt til at bære motorsøjlerne. Det samme hæve-sænkebord kan også monteres direkte på væggen.

Med det påmonterede bord opnår du en meget fleksibel løsning, hvor det er nemt at lave ændringer og imødekomme fremtidige funktionskrav.