FAQ

Få svar på dine spørgsmål om laboratorieinventar, ventilation, ergonomiske stole mm.

Spørgsmål

   

Svar

Kan jeres laboratoriemøbler fremstilles efter specialmål?

 

Ja. En stor del af vores inventar kan tilpasses eksisterende lokaler, installationer og brugerkrav. Vi leverer både standardløsninger og specialfremstillede laboratoriemøbler efter mål og tegning.

Hvor lang leveringstid er der på bordplader i skæve mål?   Det afhænger af materialet - laminat og stålbordplader tager ca. 10 arbejdsdage fra godkendt tegning til afsendelse. 

Kan I levere og montere i hele Danmark?

 

Ja. Vi leverer laboratorieudstyr, møbler og stinkskabe til kunder i hele Danmark og i Skandinavien. Efter aftale kan vi også stå for indbæring, montering, tilslutning og koordinering med øvrige entreprenører.

Har I rulleborde til renrum og GMO?  

Ja, vi har rulleborde helt i rustfrit stål, der er velegnet til brug i klassificerede laboratorier. Hvis du har specielle ønsker til størrelse eller udformning, kan vi også producere borde og rulleborde efter opgave.

Hvorfor skal et stinkskab testes inden det tages i brug, hvis det i forvejen er typegodkendt?   Typetesten fortæller kun, at stinkskabet virker i et standardiseret lokale og uden at en person arbejder i stinkskabet. I den virkelige verden er der mange faktorer, der kan forstyrre funktionen, f.eks. brugeraktivitet og rumventilation. Derfor er typetesten efter DS/EN 14 175 ikke pålidelig, og det er et lovkrav at eftervise skabets effektivitet i den aktuelle opstilling ved hjælp af en sporgasprøve.

Hvor ofte bør et stinkskab kontrolleres?

 

Kontrolintervallet afhænger af lokale procedurer, myndighedskrav og laboratoriets risikovurdering. Arbejdsmiljøloven foreskriver, at "tekniske hjælpemidler" - som omfatter stinkskabe - skal kontrolleres mindst hver 12. måned. Ved ændringer af ventilation, flytning eller ombygning bør der desuden udføres en ny kontrol.

Hvad er forskellen på en sporgastest og en lufthastighedsmåling?

 

En lufthastighedsmåling viser, hvor hurtigt luften bevæger sig ind gennem stinkskabets frontåbning. En sporgastest undersøger derimod, om stinkskabet faktisk tilbageholder forurenende stoffer under realistiske arbejdsforhold. To stinkskabe kan have samme lufthastighed, men forskellig evne til at beskytte brugeren. Derfor anses sporgastest generelt for den eneste retvisende metode til at vurdere et stinkskabs sikkerhed.

Når recirkulation er forbudt i laboratorier, hvorfor har I så LAF-bænke med recirkulation?   Den recirkulerede luft i LAFbænke findes kun i et lukket system. For det første er luften renset gennem et HEPAfilter og for det andet kommer luften ikke ud i laboratoriet. 

Kan et ventilationsfirma kontrollere et stinkskab?

 

Det kan det som udgangspunkt godt, men med risiko for interessekonflikt. De fleste laboratorier foretrækker at anvende en uvildig tredjepart til kontrol af kritiske sikkerhedsfunktioner. En uafhængig kontrol giver større sikkerhed for, at vurderingen er objektiv, og at eventuelle fejl eller mangler identificeres og rapporteres.

Kan man købe brugt laboratorieudstyr hos jer?   Vi har ikke nogen egentlig børs for brugt laboratorieinventar, men af og til har vi demo-varer, returvarer eller lignende, som vi gerne vil sælge billigt. Det er som regel et brugt stinkskab, et brugt kemikalieskab eller prøvestole. Kontakt os gerne med spørgsmål om, hvad vi aktuelt har stående eller tag et kik på vores Outlet.
Udsender I nyhedsbreve?   Ja, bare ikke så ofte. Til gengæld er de vigtige, når de endelig kommer. Du er velkommen til at tilmelde dig ved at sende os en e-mail.
Vi har brug for at spule vores laboratoriegulve. Det giver meget vandpjaskeri. Kan jeres møbler holde til det?   I laboratorier, der må betegnes som "vådrum" eller "renrum" tilbyder vi en møbelserie i kompaktlaminat (den er ikke på hjemmesiden). Vore almindelige møbelserier til laboratorier og klinikker tåler rengøring med våde klude, men ikke direkte spuling.
Vi har et laboratorie, hvor det er tilladt at opbevare 50 brandenheder. Kan vi opbevare mere, hvis vi anskaffer et brandskab?   Det kan I ofte få lov til, men det kræver en vurdering af det samlede fareniveau, som skal foretages af Beredskabsstyrelsen. Her kan I finde en tjekliste for ansøgning om opbevaring af brandfarlige væsker, og her er et link til hele bekendtgørelsen om brandfarlige og brændbare væsker.

Hvilket kemikalieskab skal jeg vælge?

 

Det afhænger af de kemikalier, der skal opbevares. Brandfarlige væsker kræver ofte brandskabe, mens syrer og baser normalt bør opbevares i særskilte korrosionsbestandige skabe. Vi hjælper gerne med at finde den løsning, der passer til kemikalierne og de gældende sikkerhedskrav.

Hvilken bordplade skal jeg vælge til mit laboratorium?

 

Valget afhænger af anvendelsen. Kompaktlaminat er velegnet til mange almindelige laboratorieopgaver, mens keramik og epoxy ofte vælges til laboratorier med høj kemikaliebelastning eller høje temperaturer. Rustfrit stål anvendes typisk, hvor der stilles høje krav til rengøring og hygiejne. Vi rådgiver gerne om valg af materiale ud fra den konkrete opgave.