Keramik

Keramik

Ring for pris

Keramisk bordplade

Dybde 65 cm

Pladerne produceres individuelt efter mål. Kontakt os for bestilling af keramiske plader, så vi kan udarbejde en tegning til godkendelse og afklare placering af eventuelle vaske, drypkopper mv.

 



Keramiske bordplader

Keramiske bordplader er modstandsdygtige over alt, hvad der anvendes i et laboratorium med en enkelt undtagelse: flussyre. Det er et af vore mest anvendte bordpladematerialer i stinkskabe og kemiske laboratorier. 

 

Dimensioner og farver

Keramiske plader produceres individuelt, men det er en klar fordel at anvende standardmål, så vidt det er muligt. Bordpladerne er 26 mm tykke og 32 mm med vulst, og findes i farverne lys grå (RAL 7035) og hvid (RAL 9010). Andre farver kan tilbydes i større produktioner. Der findes pladestørrelser fra 60 x 60 cm op til 180 x 90 cm.

Vægten er 56 kg/m2.

Typer og formål

Keramiske plader inddeles i 3 typer:

  • Helt plane bordplader uden kanter
  • Bordplader med marinekant og eventuelt bagkant
  • Bordplader til stinkskabe

 

Plane bordplader uden opkant

Plan keramik

De plane plader anvendes, hvor der ønskes en høj resistens og robusthed uden risiko for væskespild af betydning.

 

Bordplader med marinekant 

Keramik bordplade med marinekant

Den mest anvendte type, som holder væskespild inde på bordpladen. Kanten er ca. 7 mm høj og har en skrå kant, der er let at gøre ren.

Bordplader til stinkskabe

Keramisk bordplade til Basic stinkskab

Stinkskabsbordplader kan leveres med afrundet forkant, der giver et uhindret luftlow ind over forkanten.Til BASIC stinkskabe skal der bestilles huller for placering af armaturer, mens armaturer i PRO stinkskabe har udløb i skabets bagplade og derfor ikke behøver et hul i bordpladen.
 

Vaske og drypkopper

Planlimet keramisk vask.
Vi anvender planlimede vaske og drypkopper, så du får en glat overgang mellem bordplade og vask.
Det er vigtigt, at der er taget stilling til alle udskæringer, huller for armaturer osv. ved bestillingen, for det er meget vanskeligt, at bearbejde en færdigbrændt keramisk plade. Vi fremsender en skitse af den enkelte bordplade til godkendelse inden produktion. Hent pdf med standardmål på vaske og drypkopper. Andre mål kan tilbydes på forespørgsel. Der medfølger afløbsstuds til vaske og drypkopper.

 

Laboratoriebordplade med vask

Derfor skal du vælge keramiske bordplader

Keramiske bordplader er kemikalieresistente, og de tager ikke mod farve. Se resistenstest  Chemical Resistance 

Keramiske bordplader er kemikalieresistente

Keramiske bordplader er ridsefaste og frostsikre. De bliver ved med at se nye ud, selv efter lang tids brug

Keramiske bordplader er ridstefaste

Keramiske bordplader er varmefaste og kan ikke brænde. Det er et lille ekstra plus for sikkerheden i laboratoriet.

Keramiske bordplader er brandsikre

Keramiske bordplader tåler hård rengøring og er nemme at rense af, fordi snavs og belægninger ikke binder på den hårde, glatte overflade

Keramiske bordplader er rengøringsvenlige

Hvordan produceres keramiske bordplader?

Keramiske plader fremstilles i en støbe/tørre/brænde proces, der også kendes fra klinker. Det er dog først i de seneste 40 år, at det er lykkedes at fremstille hele bordplader i ét stykke.

Råmassen blandes af vand og pulveriseret ler, quarts og mineraler - op til 10 - 12 forskellige. Formuleringen er (selvfølgelig) hemmelig, og udvikles stadig. Materialet hældes i en form og tørres i en kæmpe stor ovn ved 70C i to dage. Nu er pladen formfast, men ikke hård og kan knuses som gips.

Herefter kommer det fine arbejde med at bearbejde og pudse overfladen. Det er i denne arbejdsgang, at der kan skæres huller til vaske og vandarmaturer.

Når pladen formæssigt er i orden, påføres råglasur ved at køre bordpladen gennem en maskine, der lægger glasuren på i et "vandfald".

Den sidste brænding ved over 1200C hærder pladen og smelter glasuren sammen til en glasagtig, lukket overflade.

 

Rengøring af keramik

Til den daglige rengøring anvendes varmt vand og almindelige rengøringsmidler, f.eks. brun sæbe. Fastsiddende pletter kan fjernes med opløsningsmidler. Det er også muligt at anvende let slibende rengøringsmidler som f.eks. skurepulver på keramik.