Stinkskabsstyringer

Stinkskabsstyringer

Pris fra 10.890,00 DKK

(ekskl. moms)

Stinkskabsstyringer med alarm

Automatisk lugeluk skal bestilles som tilvalg



Tilvalg
  • LV948 Autoluk

    ( + 9.085,00 DKK )
stk.

Programerbare stinkskabsstyringer med alarm og energy saver

Et stinkskab er kun sikkert, når luftflowet opretholdes med den nødvendige hastighed i lugeåbningen. Når hejseruden åbnes, skal ventialtionssystemet reagere hurtigt og præcist, så luftstrømmen øges tilstrækkeligt i takt med at fronten åbnes.

Stinkskabsstyringen aflæser hejserudens placering og kontrollerer trykket i stinkskabskabinen, hvorefter den sender et signal til ventilationssystemet, så lufthastigheden er på det ønskede niveau - normalt 0,5 m/s.

Med LV-systemet tilbyder vi programerbare styringer, så styringen kan tilpasses, hvis der er specielle forhold i laboratoriet. 

LV systemet

LV950 Styreboks

LV950

Styresystemet LV950 består af

  • Elektronikboks LVE950
  • Betjeningspanel m. sensor LVP 950-S
  • Lugesensor LVL950
  • Hastighedsføler LVF950

 

LV937

  • Styresystem som LV950, men beregnet for styring af flere stinkskabe. LV937 sender signalet til en sumboks. 

Systemet aflæser lugens åbning ved hjælp af en lugesensor. Den er forprogammeret med skabets dimensioner og kan derfor beregne hvilken luftmængde, der skal suges ud af stinkskabet for at opretholde min 0,5 m/s i lugeåbningen. Luftflowet reguleres trinløst via et spjæld på aftrækskanalen eller hastigheden på ventilatoren. Volumenstrømsregulatoren LV-VAV kommunikerer med et signal på 0-10 v.

Der er også monteret en lufthastighedsmåler med en sonde i stinkskabets kabine.

Energy saver

Styrepanelet har en lille sensor indbygget, som kan opfange bevægelser. Hvis der ikke har været en bruger foran stinkskabet eller aftræksskabet i 10 min. nedsættes luftmængden til 0,3 m/s i lugeåbningen. Når der igen arbejdes ved skabet, vil luftmængden blive sat tilbage til 0,5 m/s. 

Alarm

Hvis lufthastigheden bliver for lav, udløses en alarm: styrepanelet blinker rødt og der lyder en alarmtone.

Samme alarm udløses i andre faresituationer, f.eks. hvis hejseruden kommer over den indstillede max-åbning eller hvis strømforsyningen til styringen svigter. Styringen har batteri backup, så alarmen stadig fungerer, selv om der ikke er strøm til stinkskabet.


Lugesensor LVL950

 

 

Lugesensor LVL950

Lugesensoren aflæser lugens position via en wire, der er fastgjort til hejseruden eller til kontravægten bag på stinkskabet. 

Sensoren reagerer hurtigt på ændringer i hejserudens placering og sender et elektrisk signal til elektronoikboksen, der styrer luftflowet.

Lugesensorens monteres på toppen af stinkskabet.


Hastighedsføler LVF950

 

 

Hastighedsføler LVF950

Føleren kontrollerer, om det ønskede flow er til stedet i stinkskabskabinen ved måling af luftstrømmen gennem skabet. Er det ikke tilfældet, udløses en alarm.

 

 

Lab-vent styrepanel til stinkskabsstyringStyringerne på stinkskabene kan startes/stoppes på styrepanelet, og der er en grøn indikering på betjeningspanelet, som altid skal lyse ved normalt drift.

Autoluk LV-948

Styresystemet kan leveres med automatisk rudelukning, som erfaringsmæssigt giver store energibesparelser. Ved hjælp af en PIR-føler (bevægelsessensor) registrer systemet, om der arbejdes foran stinkskabet. Har der ikke været aktivitet i 10 minutter (eller et andet programmeret interval fra 30 sek. til 2 timer) sørger en motor for at lukke hejseruden, så loftflowet sænkes til et minimum. Der er indbygget en kollisionssikring, så ruden ikke lukkes hvis den møder modstand.

Med autolukning af stinkskabene får du

  • Væsentlig besparelse på driftomkostningerne
  • God investering
  • Sikkerhed for brugere og udstyr
  • En styrket position som en miljøbevidst virksomhed

 

Indstillingsmuligheder

  • Tidsforløb før lukning
  • Rudens lukkehastighed
  • Tolerance for sikkerhedsstop

Uafhængige rådgivende ingeniører har testet systemet og beregnet, at en investering i LV 948 autoluksystemet har tjent sig hjem på 2 år.

Autoluk kan monteres både på nye og eksisterende skabe. Vi kan tilbyde en komplet installation udført af autoriserede teknikere. Kontakt os på telefon 44 53 77 71 for rådgivning eller tilbud.

Lab-Vent 948 Autoluk

 

LV948

Autoluk skal anvendes sammen med LV950 og består af

  • Elektronikboks LVE948
  • Betjeningspanel m. sensor LVP 950/937
  • Motor til rudeluk LVM948
  • Lugesensor LVL950/937

 

ATEX sikring

Stinkskabsstyringen kan leveres med ATEX klassificering mod tillægspris. Kontakt os for et konkret tilbud.