Hæve-sænke rulleborde

Hæve-sænke rulleborde tilpasses kunden

Rulleborde efter mål med elektrisk højdeindstilling er et af vore populære specialprodukter, idet kravene i laboratorier kan overstige, hvad standard hæve-sænke borde eller rulleborde kan præstere.

Ofte skal rullebordene belastes med tungt laboratorieudstyr, som almindelige hæve-sænke borde ikke har nok motorkraft til.

Af sikkerhedsmæssige grunde er det også vigtigt, at motorerne er af god kvalitet, så hæve-sænke rullebordene ikke "hakker" eller ryster, når bordet er belastet med kemikalier og lignende.


Hæve-sænke rullebord i rustfrit stål


Vi tilbyder hæve-sænke borde i alle størrelser og med enten manuel eller elektrisk betjening, og vores hæve-sænke rulleborde fås også med batteribackup, så hæve-sænke funktionen kan benyttes, selv om bordet ikke er i nærheden af en stikkontakt.

Alternativt kan vi levere et hæve og sænke rullebord med manuel højdeindstilling – dvs. at man højdejusterer bordet med et håndsving. der løfter bordet ved hjælp af en indbygget spindel. Der er meget lille prisforskel mellem spindelsystemet og den elektriske løsning.
 

Hjul med og uden bremse

Hjulenes kvalitet har stor betydning for rullebordenes robusthed. Ved stor belastning af bordet er det som regel hjulene, der giver op først.


Hjul til rulleborde med stor bæreevneVi anvender normalt kvalitetshjul fra producenten Tente, der har en produktserie målrettet sundhedssektoren. 
Store hjul giver et lettere løb, mens små hjul er nemmere at svinge rundt, når bordet skal rulle i en anden retning. En praktisk fodbetjent bremse låser hjulet. Det er optimalt at vælge bremse på 2 af hjulene. Det er normalt nok til at holde bordet fast, og så skal du ikke gå rundt om hele rullebordet for at aktivere bremsefunktionen.
 

Arbejdsborde til stor belastning

Alfa-Omega producerer specialmøbler, som altid projekteres individuelt til den enkelte kunde, og vi kan bl.a. tilbyde hæve-sænke rulleborde med syrefast bordplade, med skuffer under bordpladen eller et bord med løftekraft nok til at bære apparater på op til 450 kg.

Er der tale om udstyr, der kræver et antistatisk hæve-sænke bord, kan vi levere det i en ESD udgave.

Højdejusterbart rullebord med 4 ben
Store rulleborde med hæve-sænke funktion udformes med 4 ben, der hver har indbygget en motor. Denne konstruktion øger bordets stabilitet, og vi kan producere dette bord i størrelser op til 200 x 200 cm.


Du finder priser på standardborde i webshoppen, og har du brug for et tilbud på specialborde er vi altid glade for din forespørgsel.