Et stinkskabs effektivitet påvirkes i høj grad af de forhold, der findes på brugstedet, f.eks. ventilationsanlæggets kapacitet, trykforhold i lokalet og aktiviteten uden for skabet. Derfor skal du holde øje med, om dit stinkskab lever op til kravene og om stinkskabet bliver brugt som forudsat.
Normkrav til stinkskabe har ændret sig gennem tiden. Den danske norm DS 457 er nu udfaset til fordel for den europæiske norm EN 14175, der indeholder meget detaljerede beskrivelser af stinkskabstesten.
Arbejdstilsynet har dog fortolket reglerne i "Vejledning om ventilation på faste arbejdspladser A.1.1" med følgende pragmatiske anvisning til kontrol af et stinkskab:
”Stinkskabets udsugningseffektivitet måles ved sporgasanalyse”
Dette er i virkeligheden en videreførelse af den velkendte testmetode fra DS 457, hvor stinkskabet afprøves i praksis på installationsstedet og testes i forhold til de kemiske stoffer, der skal anvendes.
Og det giver god mening. At et stinkskab er typetestet på et prøveinstitut er udmærket, men det er jo ingen garanti for, at det virker i det enkelte laboratorie, hvor den lokale udsugning, indblæsning, turbulens i lokalet og andre forhold kan give et andet resultat.
Det er derfor nødvendigt, at et stinkskab efter montering testes og indreguleres af et uvildigt testfirma.
Kontrol af stinkskabe
Alle stinkskabe bør kontrolleres mindst 1 gang om året og under alle omstændigheder, hvis skabet skal overgå til en anden funktion.
Stinkskabskontrollen skal omfatte:
- Måling af lufthastigheden i arbejdsåbningen (0,5 m/s skal kunne opnås)
- Sporgastest af skabets evne til at tilbageholde forurenet luft
- Rapportering med angivelse af sikkerhedsfaktorer for de aktuelle stoffer. Den bør aldrig være under 10, og for kræftfremkaldende stoffer aldrig under 40
- Kalibrering/indregulering af set-points på alarmer
Arbejdstilsynets har angivet grænseværdier for de mest anvendte stoffer her: >Arbejdstilsynets grænseværdier
.jpg)
DS/EN 14175 omfatter i 6 dele:
- Termer og definitioner
- Sikkerhed og ydeevne
- Typeprøvning
- Prøvningsmetoder, der kan udføres på stedet
- Anbefalinger til installation og vedligeholdelse
- Krav og typeprøvning for stinkskabe med variabel luftvolumen
Sporgastest
En sporgastest udføres ved at en tekniker slipper en ekstremt flygtig og nemt registrerbar gasart (sporgas) ud i stinkskabet, mens der måles, hvilken koncentration af gassen, der når frem til indåndingszonen. Forsøget foretages med flere forskellige lugehøjder. Under forløbet udfører teknikeren håndbevægelser i skabet for at efterligne en arbejdssituation.
Herefter udlæses måleresultaterne, og teknikeren kan beregne hvilken sikkerhedsfaktor, stinkskabet kan levere i forhold til de aktuelle grænseværdier.
Er faktoren høj, kan testen gentages med nedsat lufthastighed for at afprøve, om der kan spares energi uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Dette kan du selv gøre
Sporgastesten kræver et specielt fintfølende måleudstyr, som de færreste laboratorier er i besiddelse af.
Men der findes også mere simple testmetoder, som du selv kan anvende for at få et indtryk af, hvor godt ventilationen fungerer.
Røgprøve med tøris
Vaneometer og anemometer
Med en røgkilde i lugeåbningen er det nemt at se, om der opstår turbulens eller om røgen trækkes jævnt ind i skabet.
Lufthastigheden i lugeåbningen kan kontrolleres med et anemometer eller et vaneometer. Mål flere steder og med hejseruden i flere forskellige højder.
Se hvordan du måler med vaneometer i video fra NMBU - Norges miljø- og biovidenskabelige Universitet: