Stinkskab BASIC

Stinkskab BASIC

Pris fra 24.945,00 DKK

(ekskl. moms)

BASIC stinkskab

Stinkskab med lysarmatur og afkaststuds
Dybde 85 cm, højde 210 cm

 

Vælg bredde
Vælg bordplademateriale


Kontakt os for konfiguration af skabet eller tilbud på anden udførelse

 



BASIC - driftsikkert stinkskab til almindelige laboratorieopgaver

BASIC stinkskabet er skabt til at yde personbeskyttelse ved laboratoriearbejde. Der er godt overblik over arbejdet i skabet gennem den store hejserude i sikkerhedsglas, og alle kontakter og betjeningsgreb er lige ved hånden.

 

Bordpladen er som standard i syrefast rustfrit stål med en vulstkant, men stinkskabet kan også leveres med laminat, epoxy eller keramisk bordplade. Materialet afpasses efter hvilke stoffer og kemikalier, skabet skal anvendes til. Se vores guide til valg af bordplade.

 

Stinkskabet er 210 cm højt. Det gør det muligt at placere skabet i rum med en almindelig lofthøjde på 250 cm, idet hejseruden ikke kommer op over 250 cm i øverste position. 

 

Stinkskabets opbygning

BASIC er opbygget af et korpus i højtrykslaminat med bærende sideplader, der slutter tæt til gulv.
Hejseruden er skråtstillet og afbalanceret med en kontravægt, der løber i et selvstændigt spor på stinkskabets bagside. Ruden har faldsikring.

Stinkskabet tilsluttes ventilationsanlægget via en studs i toppen. Den skrå sugeplade sørger for at fordele suget jævnt over skabets bredde, og et airfoil på bordkanten giver et optimalt luftflow i arbejdsåbningen.

Installationer bag skabet er inddækket med et aftageligt panel under bordpladen. Du kan såleces altid komme ind og servicere installationerne.
 

VVS installationer

Udtag til vand, gas og andre medier placeres i bordpladen, med mindre andet aftales.

Vi anvender laboratoriearmaturer fra BROEN Uniflex-serie eller fra FAR Laboratory Faucets.

Armaturerne er farvekodet efter internationale standarder.

 

Skal du bruge vandige medier, skal bordpladen forsynes med vask eller drypkop.

Drypkopper placeres ved bordpladens i bagkant, position 1, 2 eller 3. Vaske placeres i siden af bordpladen, position A eller B.

 

Størrelser på de mest anvendte drypkopper og vaske ses her: mål på vaske og drypkopper i stinkskabe. Andre mål og materialer kan leveres på forespørgsel. 

 

El-installationer

Der er indbygget et lysarmatur med energibesparende LED teknologi.

Tændingen kan ske fra en afbryder centralt i rummet eller med en afbryder på sargen under bordpladeforkanten. Her placeres også andre el-udtag, f.eks. 230 v stik. Alternativt kan der placeres elstik i stinkskabets bagvæg.
 

Alle elinstallationer samles i en boks på skabets top og afsluttes med 1,3 m kabel med CEE stikprop for tilslutning til bygningsinstallation, 16A. 

 

NB: Er der brug for en omfattende bestykning af el- og vvs udtag, anvendes den mere avancerede stinkskabsmodel PRO.

 

Tilslutning af ventilation

Ventilation tilsluttes på toppen af stinkskabet, midtfor i bredden. Stinkskabet er forsynet med en standard ventilationsstuds, og samlingen med ventilationskanalen sker ca. 6 cm under stinkskabets overkant.
Se mål for placering af ventilationsstuds.

 

BASIC stinkskabe er opbygget efter DS/EN 14 175 og til en lufthastighed på 0,5 m/s i lugeåbningen.

Den maksimale lugeåbning i drift er 50 cm. Er der brug for en højere åbning, f.eks. ved opstilling af udstyr i skabet, kan rudespærringen udløses og hejseruden åbnes til 70 cm over bordpladen.

 

Hæve-sænke funktion
BASIC kan leveres med hæve-sænkefunktion, så arbejdshøjden kan indstilles til den enkelte bruger. Funktionen bygges under skabet i form af et hæve-sænke stel, der bærer stinkskabskabinen. Siderne afkortes, så stellet står frit. Kontakt os for flere oplysninger.

Luftbehov for ventilation af stinkskabe

Luftmængden er af hængig af, hvor stor modstand, der er i selve ventilationssystemet. Men under normale forhold kræves der følgende luftmængder ved en hastighed på 0,5 m/s og en lugeåbning på 50 cm:

  • 120 cm stinkskab: 1000 m3
  • 150 cm stinkskab: 1270 m3
  • 180 cm stinkskab: 1540 m3

Stinkskab Basic med skrå hejserude Udvendige mål for Basic stinkskabeMålskema over udvendige mål. BASIC kan også bestilles med ekstra højde og ekstra dybde mod pristillæg. Kontakt os for et tilbud.

 

Basic stinkskab med sargventilerI dette stinkskab er armaturer leveret med sargventiler (tillægspris)


 

Stinkskabsstyring fra Netavent

Stinkskabsstyringer

Stinkskabsstyring fra Netavent, Labvent eller andre producenter kan leveres mod tillægspris.

Styringen giver signal til ventilationssystemet, så luftflowet i stinkskabet afpasses efter den aktuelle åbning under hejseruden. 
Det er selvfølgelig nødvendigt at sikre, at de to systemer kan "tale" sammen - kontakt os for at koordinere valget af styring i forhold til ventilationssystemet.

Hejserudeautomatik

BASIC stinkskabe i bredden 150 mm.

Over hejseruden ses PIR-sensorer, der registrerer, om en person arbejder foran skabet. Når det ikke har været tilfældet i et stykke tid, lukker ruden ned og sparer dermed energi.

Basic stinkskabe fra Alfa-Omega